Naturen og klimaet er vores fælles ramme for det gode liv - det skal vi passe på.
Konservativ skraldeindsamling i Fredensborg Kommune
Naturen og klimaet er vores fælles ramme for det gode liv. En moderne miljø- og klimapolitik skal sikre, at Fredensborg Kommune er et grønt sted at leve og et attraktivt sted at bosætte sig i fremtiden.
I Fredensborg er vi velsignet med bred vifte af naturmuligheder, som vi skal værne om.Vi skal fortsat være en kommune, hvor man kan levet livet ved strande, på marken og i skoven.
Det kræver at vi tænker over, hvordan vi udvikler os som kommune. Som kommune skal vi forny og udvikle både boliger og erhvervsområder, men vi skal også tør sige nej til projekter, der forringer den fantastiske grønne natur, vi omgiver os med.
En grøn omstilling kræver bæredygtig transport. Derfor skal cykelstier vedligeholdes og udbygges. Og den kollektive transport skal optimeres.
Trafikstøj er et tiltagende problem, også i Fredensborg. Der skal støjafskærmes, hvor grænseværdierne overstiges, fordi fred, ro og fuglekvidder hører med til det gode liv i en grøn kommune.
Konkret vil jeg arbejde for:
At fredede naturområder respekteres og udvikler sig vildt og naturligt.
At investere intensivt i kyst- og stormflodssikring.
Flere cykelstier, så det er muligt at komme på tværs af Fredensborg Kommune uden CO2-aftryk.
Rent drikkevand fra hanen og ren luft i lungerne, også for vores børnebørn.
At der kommer støjafskærmning langs veje, hvor trafikstøjen overstiger de tilladte værdier.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter